Værd at vide

cancer

Tidlig opsporing af cancer:
Få en tid hos lægen, hvis du har en af nedenstående symptomer. Hvis cancer opdages tidligt, er chancen for helbredelse større.
Her er 7 symptomer der kan være tegn på cancer:

  • Langvarig hoste eller hæshed
  • Uforklarligt vægttab
  • Uforklarlig blødning
  • Vedvarende synkebesvær
  • Knuder eller hævelser
  • Ændrede modermærker eller sår der ikke vil hele
  • Ændret afføringsmønster

 

diabetes fordomme om Type 2 Diabetes  –  Tryk på linket, læs teksten og test din viden på type 2 sukkersyge.
Vi har forsøgt at samle nogle af de fordomme vi af og til møder om type 2 diabetes.

 


HPV-vaccination:
Sørg for at din datter blive HPV-vaccineret. Vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft (HPV) samt mod kønsvorter (kondylomer). Det gratis tilbud om vaccination henvender sig til piger på 12 år og er et tilbud under det Nationale Danske Vaccinations Program. Men kvinder der er ældre, og derfor ikke naturligt har fået tilbud om vaccination, kan også have effekt af at blive vaccineret. Man regner med, at HPV-vaccinen beskytter mod 70% af tilfælde af livmoderhalskræft hos kvinder, som ikke er smittet med det pågældende HPV på vaccinationstidspunktet. Vaccinen beskytter således ikke mod alle tilfælde af livmoderhalskræft og det er derfor stadig meget vigtigt, at alle kvinder fortsat deltager i screeningsprogrammet fra de fylder 23 år, også selvom de er vaccineret. En vaccinationsserie består af 2 doser, som tilstræbes at gives indenfor 6-12 måneder. Ved graviditet anbefales det, at vaccinationen udsættes til graviditeten er afsluttet, men vaccinen kan gives i ammeperioden. For yderligere information se også www.ssi.dk (Statens Serum Institut) eller www.sst.dk (SundhedsStyrelsen).

Der har været en del blæst om HPV vaccinen og eventuelle alvorlige neurologiske bivirkninger hos unge piger. Efterhånden er mistanken manet til jorden efter undersøgelser i Danmark og andre lande. I lægeklinikken er vi helt enige om, at have tillid til, og følge Sundhedsstyrelses udmeldinger og anbefalinger.  Der findes ikke evidens for, at vaccinen har bivirkninger der kan sættes i sammenhæng med de neurologiske symptomer, som på de sociale medier syntes at vise især, at ramme de sportslige aktive piger. Der pågår fortsat en grundig udredning og forskning i de tilfælde, for at kunne påvise en eventuel sammenhæng. Men indtil nu er udmeldingen klar, der er ikke påvist en sammenhæng og, at der fortsat er langt flere gode grunde til at lade sig vaccinere end til ikke at blive det.
Klik på linket og læs den endelige redegørelse om formodede bivirkninger til HPV vaccinen, og bliv beroliget.
I lægeklinikken lader vi naturligvis også vores egne døtre vaccinere.

Influenza-vaccination:

Der er øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza hvis man er ældre, har en kronisk sygdom, er svært overvægtig eller gravid. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at vaccinere mod influenza i disse patientkategorier.

Der er gratis influenzavaccination for pensionister, alle borgere på 65 år og derover samt til patienter med visse kroniske sygdomme f.eks KOL og Diabetes samt svært overvægt med et BMI over 40. Dette tilbud er gældende fra 1. oktober og året ud samt til alle gravide i 2. og 3. trimester fra 1. oktober og indtil udgangen af februar måned. Bestil tid hos vores sygeplejerske til vaccination. Vi holder hvert år et åbent-hus arrangement hvor du bare kan droppe ind til vaccination.  Se dato under menuen “aktuelt”

stoprygningHelbredsgevinster ved Rygestop:
efter 20 minutter:   Blodtryk og puls normal.
efter 1 døgn:   Risiko for blodpropper mindsket. Mere blod til huden og bedre varme i fingre og tæer. Lungerne begynder at rense sig (kan give hoste).
efter 2 døgn:   Smags- og lugtesansen er nu blevet bedre. Kulilten er ude af kroppen, og konditionen er derfor bedre.
3 døgn   Bronkierne begynder at slappe af. Vejrtrækningen bliver bedre.
2-12 uger   Kredsløbet forbedres gradvist.
3-9 måneder   Huden ældes nu kun i normalt tempo (rynker). Mindre hoste, og vejrtrækningen forbedret med 10%. Forbedret frugtbarhed.
1-2 år   Risikoen for blodpropper er halveret.
5-10 år   Risikoen for blodpropper er som en, der aldrig har røget.
10 år   Risikoen for lungekræft er halveret i forhold til rygere.

Kilder: www.ash.org.uk Health Benefits of Smoking Cessation: A report of the Surgeon general. US DHHS, 1990. Doll, peto. Boreham and Sutherland; Mortality in relation tol smoking: 50 yerars oberservation on male British doctors, BMJ 2004

ugle3